Bassinlivredderprøven – Livredder i forening og svømmehal

Bassinlivredderprøven er den oplagte prøve, hvis du skal have ansvar for badende i forbindelse med undervisning i forening/skole/institution eller skal fungere som livredder i en svømmehal, hvor der ikke stilles krav om, at du har en erhvervslivredderprøve.

 

Hvem henvender bassinlivredderprøven sig til?

Lærere, Pædagoger, Instruktører og andre som har ansvaret for bade- og vandsikkerhed i svømmehal eller friluftsbad.

 

Hvilke aktiviteter kan prøven anvendes ved?

Prøven kan fx anvendes i forbindelse med:

  • Svømmeundervisning
  • badeture i svømmehal/friluftsbad uden livredder
  • badeture i svømmehal/friluftsbad med livredder

Kontakt Livredderklub Midtjylland for vejledning omkring prøver og vandsikkerhed.

 

Hvor kan bassinlivredderprøven benyttes?

Bassinlivredderprøven kan benyttes i den svømmehal/det friluftsbad, den er aflagt i. Desuden kan prøven, sammen med en gennemgang af anlægsdelen, benyttes i anlæg med samme eller lavere bassindybde. Bassinlivredderprøven er den oplagte prøve i Folkeskolen, Ungdomsskolen, Efterskoler,  Ungdomsklubber, Fritidsklubber og idrætsforeninger som jævnligt udfører aktiviteter i svømmehal/friluftsbad.

Udføres der kun sporadiske aktiviteter, kan du også vælge at hyre Livredderklub Midtjylland til at levere livreddere til enkelte lejligheder. Læs mere under livredder til dit event.

 

Bassinlivredderprøven i Livredderklub Midtjylland

Vi kan både undervise i de nødvendige elementer for at blive klar til bassinlivredderprøven, samt  gennemføre prøver. Vi er certificeret af Dansk Svømmeunion til at udstede bevis på bestået bassinlivredderprøve.

De nødvendige elementer for at blive klar til bassinlivredderprøven kan være førstehjælp, den praktiske udførsel af prøven samt det teoretiske grundlag.

Vore instruktører har alle flere års erfaring som livredder i svømmehal, og har undervist i livredning i minimum 3 år. Dommerne som forestår prøverne er uddannet og certificeret af Dansk Svømmeunion.

 

Hvordan består jeg bassinlivredderprøven

Du kan aflægge aflægge prøven fra der år du fylder 17 år. Det er desuden et krav, at du har et gyldigt førstehjælpsbevis, omfattende førstehjælp ved hjertestop.

Hvis du ikke allerede har et gyldigt førstehjælpsbevis, kan du kontakte Livredderklub Midtjylland for den nødvendige undervisning.

Når alder og førstehjælp er på plads, kan du i princippet gå til prøve. Vi anbefaler dog altid at øve prøvens elementer igennem, inden du gør forsøget med en livredderdommer.

Du kan enten vælge selv at øve op til prøven (hent vores prøvebeskrivelse), eller du kan bestille undervisning hos os. Når du bestiller undervisning hos os, medbringer vi det nødvendige udstyr til at gennemføre prøven.

Spørgsmål til førstehjælp

Som en del af bassinlivredderprøven, skal prøvtager kunne besvare spørgsmål indenfor almen førstehjælp. Nedenstående liste er et eksempel på, hvilke spørgsmål der kan blive stillet, men der er ikke tale om en fuldstændig liste:

  • En person har opholdt sig for længe i sauna, og er blevet omtåget, hvad kan der være galt, og hvilken førstehjælp skal vedkommende have?
    • Personen hjælpes ud af sauna, og tilbydes noget køligt at drikke, såfremt personen er i stand til, selv at drikke. Desuden køles personen med kølige omslag på håndled, ankler og pande(
  • Et barn er faldet og har slået hovedet mod svømmehallens fliser. Der er intet blod.
    • Barnet undersøges for bevidsthedstilstand (vågen, omtåget, bevidstløs). Er barnet bevidstløs, lægges i stabilt sideleje, og der tilkaldes hjælp via 1 1 2. Er barnet omtåget.
  • En person har ramt ovnen i saunaen med sin underarm, og har fået en forbrænding. Hvilken førstehjælp ydes?
    • Køl det forbrændte område med køligt (ikke iskoldt) vand. Køl indtil det ikke gør ondt, når kølingen afbrydes.
  • En svømmegæst virker beruset, hvad kan der være galt
    • Mistænk insulin-chock og ræk personen noget sukkerholdigt (fx sodavand, juice, saft, druesukker). Forbedres tilstanden ikke ring 1 1 2


Udstyrliste, åbent-vand underviserprøven:

  • flydemiddel (redningskrans, Aqua orm, svømmeplade e.l.)
  • Livredder manikin (dukke til at dykke efter)
  • Førstehjælpsdukke
  • AED træner (krav hvis der forefindes skarp AED i anlægget)

Prøvebeskrivelse, bassinlivredderprøven

Åbent vand underviserprøven - beskrivelse